1. Generelle oplysninger
Denne app ("Platformen") udbydes af:
HoppOn v/ Alexander Strarup
Silkeborgvej 52, st.tv.
8000 Aarhus C
CVR-nr.: 40151079
E-mail: hej@hoppon.dk
Disse betingelser gælder for enhver brug af HoppOn. Ved oprettelse af en profil accepterer du disse vilkår.
2. Hvad er HoppOn?
HoppOn er en digital formidlingsplatform, der faciliterer kontakt mellem private personer, der ønsker at dele en køretur ("Samkørsel").
- HoppOn er ikke et transportselskab. Vi ejer ikke bilerne og ansætter ikke chaufførerne.
- Vi stiller udelukkende teknologien til rådighed, så en chauffør ("Bilisten") og en passager ("Passageren") kan indgå aftale om kørsel og dele omkostningerne.
3. Brugerprofil og Alderskrav
3.1 Oprettelse: For at bruge HoppOn skal du oprette en profil med korrekte oplysninger (Navn, telefonnummer, fødselsdagsdato, køn, e-mail og profilbillede).
3.2 Alderskrav:
- Bilister: Skal være minimum 18 år og have gyldigt kørekort.
- Passagerer: Skal være minimum 18 år.
3.3 HoppOn forbeholder sig retten til at suspendere profiler ved mistanke om snyd, chikane eller brud på disse vilkår.
4. Pris, Betaling og Gebyrer
4.1 Prissætning: Bilisten fastsætter prisen for turen. Prisen må jf. dansk lovgivning kun dække omkostninger til kørslen (benzin, vedligehold, færgebillet, afskrivning m.m.). Det er ikke tilladt at drive kommerciel taxavirksomhed via HoppOn.
4.2 Betaling: HoppOn samarbejder med Stripe som betalingsudbyder. Når en Passager booker en tur, reserveres beløbet på betalingskortet. Beløbet trækkes endeligt, når turen er gennemført.
4.3 Servicegebyr: For at dække drift af platformen, serveromkostninger og betalingshåndtering, tager HoppOn et servicegebyr.
- Gebyret er på 15,00 DKK pr. bekræftet passager.
- Gebyret fratrækkes automatisk udbetalingen til Bilisten.
(Eksempel: Hvis en tur koster 100 kr., betaler Passageren 100 kr. Bilisten får udbetalt 85 kr., og HoppOn beholder 15 kr.).
5. Aflysningspolitik
For at sikre tryghed for både Bilister og Passagerer gælder følgende regler ved aflysning. Tiderne beregnes ud fra turens planlagte starttidspunkt.
5.1 Hvis Passageren aflyser:
- Passageren får 100% af beløbet refunderet.
- Bilisten modtager intet.
- Passageren får 50% af beløbet refunderet.
- Bilisten modtager de resterende 50% minus et halveret servicegebyr (7,50 kr.).
- Passageren får ingen refundering (0%).
- Bilisten modtager 100% af turens pris minus det fulde servicegebyr (15,00 kr.).
5.2 Hvis Bilisten aflyser:
Passageren får altid 100% af beløbet refunderet (inklusive evt. gebyrer), uanset hvornår Bilisten aflyser.
Ved gentagne aflysninger fra en Bilists side forbeholder HoppOn sig retten til at ekskludere Bilisten fra platformen.
6. Udbetaling til Bilister
Udbetaling til Bilister sker via Stripe Connect.
6.1 For at kunne modtage udbetaling er det et krav, at Bilisten udfylder de lovpligtige DAC7-oplysninger (herunder skatteoplysninger) samt indtaster sit IBAN-nummer direkte i HoppOn-appen.
6.2 På baggrund af disse oplysninger opretter HoppOn automatisk en forbundet udbetalingskonto hos Stripe på vegne af Bilisten. Ved indtastning accepterer Bilisten, at HoppOn opbevarer IBAN-nummeret og videregiver de nødvendige oplysninger til Stripe for at facilitere udbetalingen.
6.3 Udbetalingen til bankkontoen igangsættes når bilisten anmoder om udbetaling. Der kan kun anmodes om udbetaling for afsluttede ture. Pengene vil herefter være tilgængelige på Bilistens konto inden for 5-10 hverdage, afhængig af Stripe og modtagerbankens behandlingstid.
7. Ansvar og Forsikring
7.1 HoppOn er udelukkende formidler. Vi påtager os intet ansvar for:
- Selve kørslen, herunder forsinkelser eller aflysninger.
- Køretøjets stand.
- Uoverensstemmelser mellem Bilist og Passager.
7.2 Forsikring: Det er til enhver tid Bilistens ansvar, at bilen er lovpligtigt ansvarsforsikret. I Danmark dækker bilens lovpligtige ansvarsforsikring passagerer ved uheld. HoppOn tilbyder ikke yderligere forsikring.
8. Adfærd (Code of Conduct)
Brugere af HoppOn forventes at udvise god opførsel. Det indebærer bl.a.:
- At møde til tiden.
- At overholde færdselsloven.
- At respektere hinandens grænser (f.eks. vedr. rygning, musik, husdyr).
- At bilen er ren og sikkerhedsmæssigt forsvarlig.
9. Lovvalg og Værneting
Enhver tvist mellem HoppOn og brugeren skal afgøres efter dansk ret ved Retten i Aarhus som første instans.